Godt, Skidt og Hvorfor
Godt, Skidt og Hvorfor
Skitserne fra åbenthus mødet omkring cykelsti er kommer på Fredericia Kommunes hjemmeside. Der er både lidt godt, lidt skidt og en temmelig stort hvorfor.
De gode ting kan opsummeres i at overgangene på Trelde/Østerby vejen til Bøgeskov er væk. Den dobbeltsporede del af cykelstien er lavet om til enkeltsporet, så cyklisterne ikke skal krydse vejen, når der skiftes mellem de forskellige typer veje. Desuden er Egeskovvej kommet med i projektet. Til mødet i september, var midlerne først lige blevet afsat på budgettet og derfor endnu ikke med i forvaltningens projekt. Dette er kommet med nu. Dog er det uden belysning, hvilket kan vise sig som en udfordring, hvis busruterne medio 2016 ændres som planlagt.
Hovedformålet med cykelstien, er som bekendt en sikker skolevej, som er blevet diskuteret siden Bøgeskov skole blev bygget i starten af 70'erne (ved lukning af skolerne i Egeskov & Trelde). I forhold til de første skitser bliver cykelstien fra Egeskov til Bøgeskov væsentligt nedgraderet, da den nu vil slutte ved Skovbrynet i stedet for Stenten, eller som det blev diskuteret på mødet i september helt oppe ved børnehaven. Dette betyder at børnene på vej i skole skal svinge ud på vejen fra cykelstien lige hvor bakken har den største stigning.
Det store spørgsmål, som ikke er besvaret endnu. Er hvorfor Bøgeskovvej ser ud til at skulle omlægges fra ca. ud for indkørlsen til Egeskovgård (Tefax) til Nederhøllsvej (vejen ned til Bøgeskov Strand). Dette ser ud til at være en temmelig dyr løsning med flytning af bassiner mv. på et sted hvor der ikke ser ud til at mangle plads til cykelstien.
Du kan se både de nye og gamle skitser HER
Nye buslinier
Nye buslinier
Fredericia Kommune har sendt et forslag til nye bybuslinier fra august 2016 i høring. I forslaget er der et par ændringer for vores område, da bussen i forslaget fremover ikke længere vil betjene Egeskov Bygade, hvilket vil sige at bussens påstigningssteder umiddelbart ser ud til at blive på Egeskovvej ved forsamlingshuset og i svinget mod hovedvejen syd for Egeskov. Der er ikke nævnt noget om trafiksikring eller læskur, så de børn som skal med fra Egeskov til skolen om morgenen, vil skulle krydse Egeskovvej og stå i rabatten og vente for at komme med bussen, hvis ikke der etableres overgang og læskur/fliser som på bygaden.
Ind mod byen vil bussen fremover køre via Egeskovvej, Nordre Kobbelvej og Treldevej til skolen på Havepladsvej og via Indre Ringvej til banegården, hvilket betyder at de større børn vil få en direkte linie til og fra skolen. Dermed planlægges skolebussen at udgå. Der nævnes ikke noget om der stadig vil være skolebus betjening af Østerby/Skullebjerg. Det betyder samtidig at bussen ikke længere kører via Fredericia Idrætscenter.
Der er frist til 30. november til at komme med forslag til høringen.
Læs mere om høringen her: LINK
Se kort med linie 6 her: LINK
Historieinteresseret
Historieinteresseret?
Er du historieinteresseret eller bare nysgerrig efter hvordan området så ud i gamle dage, så findes der en hel hjemmeside, som omhandler Vejlby Sogns historie.
På siden findes historiske billeder, de enkelte gårdes historier, biografier, nedskrevne minder og meget, meget mere.
Blandt andet finder du denne beretning af Abraham Deleuran fra Egeskov Skole:
En dag sker det så, at en dreng forser sig og skal have sin straf. Lærer Frank begynder forberedelserne hertil, men det var hverken med tamp eller ris. »Vi fik alle i skolen en stor skræk,« sagde moder, »vi vidste ikke, hvad der skulle ske.« Læreren gik ud, hentede et par store spiger og en hammer. Spigerne blev slået i bjælken lige over næstøverste drengebænk. Læreren går igen ud og kommer tilbage med en stor sæk. De to øverste drenge får ordre til at hente synderen, som uden barmhjertighed bliver puttet i sækken med benene nedad. Et stykke reb fastgøres til sækken, som under angstens råb og skrig fra drengen i denne bliver hængt op på de to spiger, og nu fik han en omgang tamp uden på sækken, så støvet fløj til alle sider.
Hjemmesiden er lavet af Erik F. Rønnebech og kan findes her: Vejlby Sogn Historie
Vores område
Vores område
I september måned var der et møde på Bøgeskov Skole, hvor det blev diskuteret, hvad der kan gøres ved at områdets skole, institution og foreninger generelt mangler elever/medlemmer. En af de ting som der blev snakket en del om, var at vi i området ikke er gode til at sælge os selv. Både til resten af byerne omkring os, men også til os selv.
Det er baggrunden for at jeg har prøvet at lave en hjemmeside, hvor det er muligt at "reklamere" for lokale foreninger, aktiviter og for den sags skyld også det lokale erhverv, når der afholdes arrangementer. Eneste krav er at det skal have interesse for en større del af beboerne i området (kan godt være alle i ex. Østerby)
På denne måde håber jeg at vi både kan komme længere ud og dermed få flere besøgende til vores aktiviteter og samtidig forhindre at flere aktiviteter ligges oven i hinanden.
Desuden skal siden indeholde informationer om hvad der ellers rører sig i området og links til hvad der findes af informationer fra myndigheder om området.
Jeg har lagt en del links til lokale foreninger og aktiviteter ind på siden allerede, men der mangler sikkert mange. Skriv dem til mig, så kommer de selvfølgelig med. Har du en forening uden en hjemmeside eller facebookside, så laver vi en simpel side under www.frederician.dk.
Aktivitetskalenderen fungere på den måde at de oprettes som "begivenheder" på den tilknyttede facebookside, så hvis du afholder flere arrangementer i løbet af året og gerne vil bruge www.frederician.dk til at reklamere for det, så kan jeg give dig adgang til selv at oprette begivenheder. Alternativt så skriv på facebooksiden, så opretter jeg det som en begivenhed.
Hvorfor Fredericia N? Tjaa! et eller andet skulle siden jo hedde og så står n'et for både Natur og Nord samt følger en stråd i hvordan Fredericia ellers navgiver sine ting. Det er ikke utænkeligt at navnet skal ændres, men det må komme.
Jeg håber at I vil tage godt imod initiativet og bruge det, både til at få egne aktiviteter lagt ind, men også for at følge med i hvad der sker i området, det kan jo være at du finder oplysninger om noget du gerne vil deltage i.
Ps. det koster naturligvis ikke noget at få sine arrangementer eller information på siden.
Vejlby Sogn
Så er jeg snart ved at være klar til at præsentere den samlede portal til alle i Vejlby Sogn nord for Fredericia by.
Det er meningen at siden skal fiortælle om hvilke muligheder som findes i området både med hensyn til fritid, bosætning, turist og erhverv. Samtidig skal det gerne blive et sted som oplyser om hvilke aktiviteter der sker i området for eksempel Sommersjov I Bøgeskov, håndboldkamp i hallen, høst marked på Kringsminde, børnegudstjeneste i Kirken eller sæsonstart i bådelauget.
Der sker utrolig meget i området, men det er langt fra alt vi hører om før det er for sent. Dette skulle portalen gerne kunne hjælpe med at undgå.
I første omgang er det planen at der skal være en slags kalenderfunktion for arrangementer og samtidig skal der være en for for facebook integration, så man ikke nødvendigvis behøver at gå på hjemmesiden for at opdage at der er et arrangement.
Idéen er kommet fra det møde som fandt til på skolen i september, hvor man savnede noget samlende "branding" af området, både til tilflyttere og dem som har boet her hele deres liv.